20.56 Nik
Torsdag og fredag den 23 og 24 juli

Onsdag den 22. om aftenen tog vi til Napa Valley, naermere bestemt fandt vi et helt perfekt Bed And Breakfast lige i Napa by. Napa by er placeret lige ved foden af det store vinomraade i Napa Valley som straekker sig fra Napa by og ca. 40 km nordpaa; et sandt paradis for ganen, baade med hensyn til mad og drikke.

Vores Bed And Breakfast overnatningssted kunne vi ikke oneske bedre, og folkene der ejede stedet var simpelthen verdens rareste og hjaelpsomme folk, der bar os rundt paa vat i de par dage vi var der. Desvaerre kunne vi kun blive to dage, da der ikke var plads i weekenden.

Heldigvis naede vi en helt masse tordag og fredag, alt det vi havde planlagt og lidt mere til.

Torsdag begyndte dagen med....vinsmagning og sluttede med....vinsmagning. Ja, vi var godt nok i bil, men en lille bitte smule kunne man da smage. Som dem vi boede ved sagde: "I kan sagtens drikke jer lidt fulde og koere, politiet er okay med det i omraadet, bare I ikke er helt vildt stive". Hmm, vi valgte dog ikke at foelge det raad. Vi fik dog ogsaa andre og bedre raad af dem;)

Blandt de vingaarde vi naeede at besoege var Coppolas Rubicon Estate (der var ogsaa udstillet oscars, filmhalloej m.m. og vi fik en rundtur og historien om vingaarden, meget interessant faktisk), Opus, Miner, Mumm (Champagne med rundtur), Robert Mondavi og Sterling (med rundtur og svaevebane, weeehuuuu....hmm). Det var et fantastisk omraade at koere rundt i og tilbringe to dage i. Vinmarker, natur og mad overalt;). Og udover det var det et dejligt sted med svoemmenpool vi boede lige midt i et villakvarter, det var bare alt i alt en rigtig god oplevelse.

Desuden var det dejligt med anderledes mad, for i Nationalparkerne og mange andre steder staar den paa Den Amerikanske Nationalret: JUNKFOOD! Maden er nok det eneste vi er ved at vaere traette af paa ferie, heldisvis er der dog mange udlaendinge der har aabnet restauranter i landet, saa man kan faa lidt normal mad og ikke kun burger, sandwich, friture, kinakaal, iceberg, sunday ice m.m.

Napa var klart et af de mest fantastiske steder af alle de dejlige steder vi har vaeret paa denne ferie.

Fredag, efter besoeg paa Opus og Rubicon vingaarde, var det slut i Napa Valley og vi skulle videre til omraadet lidt nord for San Francisco. Dog lige med en afstikker til Fairfield, hvor Jelly Belly Fabrikken boed paa et fabriksbesoeg. Jelly Belly er, for de uvidende, Amerikansk slik!
0 kommentarer | edit post

Yosemite og Det Nordlige Californien

06.03 Nik
Tirsdag den 22 juli

Efter en god nats soevn i Lee Vinning koerte vi ind i Yosemite og havde retning mod Yosemite Village ca. 100 km. inde i Nationalparken. Vi havde paa dette tidpunkt set mange egern, men denne dag skulle dog vise sig at blive skaebnensvanger for et af disse. Denne gang var det ikke et dyr der overfaldt os (noget med en roed kaempe doedsmyre sidste aar), men os der fik en traumatisk oplevelse. Et egern sprang ud foran "Det Blaa Lyn" og SMASK.....Den var totalt flad og var faktisk gaaet ud af sit gode skind, bogstaveligt talt. Da vi kunne se og laese os til at denne Park var maal for mange mennesker, baade Amerikanere og turister, var vi tidligt paa faere denne morgen. Der var ikke mange da vi ankom, men efter en 2 timers guided tur rundt i Villagen paa en form for aaben lastbil, hvor vi desvaerre ikke fik set bjoerne, men blev paakoert af en bil, dog uden personlige skader, kom vi tilbage til en dal der var mildt sagt overfyldt med folk og hede. Saa et vandfald var vores maal (Nordamerikas hoejeste og verdens 3. hoejeste). Det var utroligt flot, dog mest paa afstand, for da vi kom op til foden af det var det svaert at se selve vandet for bare mennesker. Det var rart at faa svalet fusserne og faa lidt koeling i kroppen dog.

Heldigvis fik vi set en masse af Yosemite paa vejen ind gennem Parken da der ikke var saa mange mennesker. Vi besluttede efter turen til vandfaldet at forlade Villagen, da der var for mange mennesker og fordi vi havde utrolig mange ting vi gerne ville naa at se i det Nordlige Californien inden det var retur til San Francisco, hvor bilen skal afleveres soedag den 26. juli. Men inden da maatte vi se Kaempe traerne i den sydlige del af parken; Redwood-traeerne der bliver flere tusinde aar gamle, over hundrede meter hoeje og meget, meget store i omkreds. Det var saa ogsaa nogle kaempe faetre vi moedte, altsaa traererne. Det var naremest uvirkeligt at staa ved foden af saadan et kaempe trae.

Om aftenen koerte vi videre til Modesto for at sove paa vores videre faerd mod det Nordlige Californien.

Onsdag den 23 juli.

Onsdagen tog vi en afstikker syd for San Francisco, for at se Winchester Mystery House, inden resten af turen i bil skulle tilbringes nord for San Francisco med at se bl.a. Napa Dalen, Muir Woods og Muir beach.

Winchester Mystery House er saa en saer omgang. Aldrig hoert om det foer, men huset var meget underligt som navnet ogsaa siger. Fru Winchester (svigerdatter til ham der lavede winchster riflerne og grundlaeggeren af Winchester Company) arvede ca. 20 millioner dollars i 1880 da hendes mand og davaerende direktoer for frimaet pludselig doede (nogle aar foer var deres eneste barn doed efter ca. en maends levetid) og hun forvaltede saa en stor del af formuen paa at ombygge deres hus i hele 38 aar, doegnet rundt, her dag og uden afbrydelse! Hun havde faaet besked paa at huset skulle vaere under ombygning uafbrudt resten af hendes liv af en sandsigerske, da de "The Gun that won the West", altsaa Winchesteren, var hjemsoegt af de doede sjaele (indianerne). Hun hyrede saa haandvaerkere i 38 aar og udgjorde selv arkitekt, hvilket der kom 160 vaerelser, 15? badevaerelser m.m. ud af. Nogle af doerere var der en vaeg bag, trapper foerte ned til....ingenting osv. osv. Hun brugte ca. 6 millioner dollars paa dette startende i 1882 og 38 aar frem til hun doede. De 20 milioner hun havde dengang svarede vel til Bill Gates formue i dag. Underlig kone og underlig tur.......

Resten af dagen stod paa mad og shopping i San Jose.

Derefter bedrog vi videre til Napa, hvilket skulle vise sig at vaere et fantastisk valg.
0 kommentarer | edit post

Solopgang ved Grand Canyon og goddag til Utah

05.15 Nik
Loerdag den 18 - mandag den 20 juli

Loerdag den 18. juli stod vi op kl. 4.20 for at se solopgangen omkring 5.30 ved Yaki point, Grand Canyon. En lille koeretur fra vores lodge i Grand Canyon Village og en gaatur paa ca. 2-3 km senere ankom vi til det perfekte sted at se solopgangen. Der var heldigvis ikke mange mennesker paa den tid af dagen, saa vi havde senariet nogenlunde for os selv. Fantstisk udsigt og en dejlig morgen blev det til.

Efter solopgangen var det tilbage til Lodgen for at pakke Lynet. Efter at have koert gennem de 3 stater Californien, Nevada og Arizona var turen kommet til den sidste stat vi skulle besoege, nemlig Utah, hvor Nationalparkerne Bryce og Zion ventede, og det var bestemt alle kilometerne vaerd.

500 km. var der fra Grand Canyon til Bryce og endnu engang var Lisbeth Salander og Michael Blomkvist vores tro foelgesvende gennem hoejtalerne, saa der er naermest ikke tid til pauser naar det traekker op til spaending. Paa turen gennem landskabet fik vi set en del "twisters", nogle stoerre afstand end andre og nogen ganske store, lidt anderledes syn end det der plejer at moede en I jyllandsgade eller paa Boulevarden i Aalborg;).

Vel ankommet til Bryce og efter at have indlogeret os paa Rubys Inn lige ved "doeren" til Bryce Canyon, smed vi vores bagage og tog en tur op til et af udkigspunkterne. Paa vejen derop moedte vi Bambi og en masse af dennes venner i vejkanten, heldigvis uden at faa en af de faetre paa koeleren! Bryce Canyon er noget ganske anderledes end Grand Canyon, men absolut og tvaerdimod ikke mindre beundringsvaerdig. Denne Nationalpark blev da ogsaa den der gjorde stoerst indtryk paa os og den vi syntes der var mest fantastisk pga de store "Hoodooer" der stak op overalt. "Hoodooer" er kaempe store roede klipper der springer op fra bunden af kloeften og de udgoer et fantastisk syn.

En lang dag var kommet til enden og vi vidste at dagen efter ville blive mindst ligesaa lang, da vi igen skulle se solen stige op, vandre i kloeften inden det blev for varmt og bagefter videre til Zion Nationalpark ca. 100 fra Bryce, og ogsaa vandre der sidst paa eftermiddagen og foerst paa aftenen. Saa godnat.....

Soendag den 19. juli skulle vise sig at blive den mest begivenhedsrige dag paa hele turen, daa vi skulle naa mere end vi plejer at lave derhjemme paa en uge, saadan cirka da...

Vi havde heldigvis faaet en time af tidszonerne, saa der kunne soves en time ekstra inden vi skulle op og se solopgang. Meget traette, men alligevel med godt humoer, stod vi op og tog lynet til toppen af Bryce Canyon hvor vi efter at have set solopgangen besluttede os for at vandre ned i kloeften. Nedad, nedad, nedad og lidt mere nedad inden det saa gik opad, men denne vandretur var det nok mest fantastiske paa hele ferien! Utrolig natur, fantastisk temperatur kl. meget tidligt om morgenen og stilhed da der ikke var mange turister i "hullet" saa tidilgt. Da vi begyndte vores opstigning begyndte "Tomaten" atter at komme frem. Denne gang dog ikke i eksplotionsfare, men dog deroppe ad, da turen var ganske haard, selvom den ikke var mere end et par kilometer, gik det naesten lodret opad.

Oppe paa toppen og et lille hvil senere var rundt for at se alle de andre udkigspunkter. Som sagt var Bryce Canyon den mest spektakulaere af de Nationalparken vi har besoegt og det er et sted der simpelthen skal besoeges hvis man er vi naerheden (naerheden her er vel i ca. 1000 km afstand;)).

Sidst paa formiddagen var det saa tilbage i Lynet og 100 vestpaa til Zion Nationalpark, hvilket skulle vise sig at vaere meget anderledes, ikke blot med hensyn til farver og klipper, men ogsaa fordi man her koerte ind i bunden af kloeften til forskel fra de to andre. Vi fandt vores hotel umiddelbart efter at have koert de 10 km. gennem kloeften og besluttede os for at sove et par timer da det ikke var blevet til meget nattesoevn de sidste par naetter.

Kl. 15. var det paa den igen og ud i naturen for at se Zion. Vi lod bilen staa og tog shuttlebussen rundt for at se de forskellige muligheder der var i Parken og derefter besluttede vi os for at gaa to turer, ikke ret lange, da varmen var ved at vaere uligelig sidst paa eftermiddagen. Det var dejlige turer og Zion var absolut noget specielt, men ikke at sammenligne med Bryce.

Efter en lang, lang dag var det hjem til hotellet og paa hovedet i seng, troede vi.....Helle opdagede en stor fed klam karkelak oppe i hjoernet af vaerelset, og da den sad saa langt oppe at vi ikke kunne naa faetteren var det ned i receptionen for at soege assistance! Manden havde stor forstaelse for at vi ikke havde lyst til at sove med det raedsel (jeg fik vist nok sagt til receptionisten at min kaereste ikke var meget for at sove med den slags dyr, som om jeg var lidt ligeglad, men sandheden er nok at jeg hadede det lille svin; altsaa karkelakken) , saa han bevaebnede sig med en kost og kom os til undsaetning. SMASK og svinet var doedt......eller noget...Vi kunne dog ikke finde liget!! Vi brugte vel 20 min paa at lede efter korpusset, men vaek var det, saa hmm, lad os se noget tv og sove. En time senere opdagede Helle saa igen sjoveren, denne gang endnu laengere oppe. I toejet og ned til receptionen igen igen. Denne gang var der en ny mand dernede og han var mere medgoerlig, saa vi endte op med at blive flyttet til deres suite. Det lyder bedre end det i grunden var, men der var dog ingen "kaeledyr" i naerheden af sengen og tak for det!

Mandag den 20. juli var mere eller mindre en transport dag tilbragt sammen med Lisbeth og Michael i bilen. Vi skulle koere godt og vel 800 km. fra Zion til Yosemite og besluttede os for at rive hele dagen ud af kalenderen saa vi var ved indgangen til Yosemite Nationalpark mandag aften og klar til at se Yosemite fra tirsdag morgen. Det var faktisk en glimrende dag selvom den blev tilbagt i bilen, for naturen var skiftende og meget anderledes end tidligere, bl.a. fik vi set den hidtil stoerste "twinster" paa turen og fik taget nogle gode billeder af den.

Sent om aftenen ankom vi til Lee Vinning ved foden af Yosemite og fik byens sidste ledige vaerelse, weeehuuuuu.
0 kommentarer | edit post

Farvel til Vegas og goddag til Nationalparkerne

00.14 Nik
15-19 juli

Ondag den 15. juli var vores sidste dag i Las Vegas, og den blev tilbragt meget af tiden ved poolen og i casionet;). Desvaerre var heller ikke denne dag dagen hvor vi vandt millionen, i hvert fald ikke paa casionet, men det foeltes som vi vandt i buffetten paa Wynn senere; i hvert fald havde de IKKE overskud paa os paa den konto!

Torsdag den 16 juli.

Efter at have indtaget morgenmaden blev "Det blaa Lyn" pakket og GPSen indstillet paa Williams, byen som vi skulle overnatte i inden det fredag morgen var afgang derfra og til Grand Canyon Nationalpark (South Rim). Vi koerte de ca. 500 km. fra Vegas og til Williams, staerkt underholdt af Lisbeth Salander og Michael Blomkvist paa lydbaand i bilen. Endnu en fantastisk koeretur gennem skiftende landskab med oerken og bjerge som de dominerende faktorer. Da vi ankom til Williams (rigtig bette Amerikansk by hvor alle koerte i 4 hjulstraekkere og med en hund som eneste passager) torsdag eftermiddag, checkede vi ind paa vores hotel og fik os lidt at spise inden aftenen stod paa lidt afslapning og guideboeger saa vi vidste hvad fredagen i Grand Canyon skulle bruges til.





Fredag den 17 juli.

Fredag morgen kl. 6.30 var det op og afsted de sidste ca. 100 km til Grand Canyon. Vi ankom ved 9.00 tiden og begav os med det samme "ud paa eventyr" i Grand Canyon, da vores lodge hvor vi skulle sove for natten fredag til loerdag, ikke var klar foer om eftermiddagen. Op paa shuttlebussen og afsted ud og se det bette hul saa mange snakker om. Foerst til Yavapai Observations center, og her var udsigten fantastisk!! Det var slet ikke til at forstaa at noget saa stort findes, slet ikke naar man er fra lille Danmark. Det var meningen at vi skulle tage videre hen ad kanten og saa hike en tur ned i Grand Canyon, men vejret var simpelthen ikke med os; plus 40 grader. En ranger fraraedede os at hike da det var alt for varmt og derfor hverken rart eller helt ufarligt. Saa hvad goer den kloge saa?? Tja, det ved jeg ikke, men vi bestilte en tur med flyver fra lufthavnen og udover hullet; en tur i luften paa 45 min.

Da vi havde koert de ca. 10 min til Grand Canyon lufthavn ventede der os dog en overraskelse. Ja, vi vidste at flyvet nok ikke var en Jumbojet, men altsaa, vi troede sgu ikke at det var et "fly" paa stoerelse med min gamle Obel Corsa, mat roed, fra 1987. Der var endda bedre benplads i Corsaen vil jeg mene. Men piloten mente dog vi var heldige at skulle helt alene med ham op i den bette aeske. Ind bag i aesken og saa var det ellers afsted. DEN LETTEDE!! Aaaah gud, det var saa ikke vores plan, vi haebede bare han ville give os en lille rundvisning paa landspladsen, men ak nej! De naeste 3 kvarter var vores liv i haenderne paa den pilot, der tilsyneladende var lidt aeldre end flyet. Det var mit og pilotens held, at flyvet var saa lille og pladsen saa trang at Helles arme naermest var fixeret ned langs siden, ellers tror jeg ikke hun havde toevet med at udleverer lussinger og overtage flyet og lande det. Og det skal sige at jeg havde samme tanker; jeg troede jeg skulle doe. Nu er hoejder jo ikke min staerke side og naar man saa sidder saa langt oppe i en gammel skralderkasse der hopper rundt som en hoppebold paa asfalt, saa er det man taenker over hvorfor pokker man i det hele taget begav sig derop til at starte med? Men nu vi var kommet derop, saa var det jo bare at nyde udsigten og proeve at suge det hele til sig. Og hvilken udsigt det var, det var det hele vaerd, ogsaa de efterfoelgende 20 timer ved psykologen der venter naar vi kommer hjem.

Vi haabede det, men havde ikke forventet det, vi landede faktisk igen, og det i hel stand! Det var som at blive foedt paa ny og som at faa verdens stoerste julegave.

Derefter begav vi os tilbage til Grand Canyon og op for at se de sidste 9 udsigtspunkter og solnedgang ved Hopi point inden solnedgang. Fantastisk oplevelse og endnu smukkere og mere fantastisk end vi havde forestillet os. Det var et syn som er alle forundt.

Da vi havde besluttet at vi skulle se solopgang loerdag morgen ved Yaki point, var det tidligt i seng for at staa op loerdag morgen kl. 4.15. Saadan ville det vaere de naeste par dage, saa der blev vendt lidt op og ned paa doegnrytmen. Godnat!

Mere foleger snarest om de foelgende dage, og isaer billeder!!
3 kommentarer | edit post

Aufwienersnitzel San Diego and gooooooodmorning Las Vegas

07.52 Nik
11 - 14 juli






11 juli

Loerdag den 11 juli var sidste dag i San Diego, saa der skulle der slappes af ved poolen og shoppes i de hyggelige kvarterer downtown. Ikke saa meget action, men det var velvalgt med en afslapningsdag efter at have suset rundt stort set hele tiden de foerste 14 dage og for at varme op til de kommende godt 2 uger som bliver meget bil, oplevelser, Nationalparkerne Grand Canyon, Bryce, Zion og Yosemite og selvfoelgelig lige et 4 dages stop i Las Vegas! Vegas bliver foreste step i raketten soendag morgen, med afgang fra San Diego kl. 8 og saa cirka 500 km. ud i ingenmandsland til vi rammer Syndens By.


12 juli


For at vi ikke bare skulle droene 500 km fra San Diego og til Las Vegas tjekkede vi kortet ud en ekstra gang og saa hvad der var af eventuelle spaendende oplevelser paa vejen. Hmm, Mohave oerkenen lyder spaendende....ja, altsaa lige til vi laeste guideboegerne: doed, gaa ikke i staa i bilen, feberkramper, 50 grader plus paa denne aarstid, doed, ingen chance for overlevelse, lidt mere doed og saa noget med meget farligt. Okay, det lyder sgu ikke umiddelbart som en droemmeferie i Mohave, saa vi droener udenom og napper "Ghost Town" i stedet for, det lyder meget hyggeligere, ik? 350 km senere ankommer vi til Calico eller som de kalder den "Ghost Town". En gammel by hvor folk soegte til for at grave guld og som nu er genopbygget midt i orkenen, lige i naerheden af Mohave oerkenen. "Ghost Town" gav nu meget godt mening; da vi aabnede doeren til bilen og steg ud var det som naar man har taendt ovnen paa 225 grader og aabner den en time senere med hovedet helt nede ved laagen! Der var knaldhamrende varmt, saa varmt at man ikke kan forestille sig det. Efter 10 minutter udenfor i solen vendte mine oejenvipper den forkerte vej, efter et kvarter havde neglene faaet en anden form og da mine plastflydningerne i taenderne efter 20 minutter begynder at rende flydende ud af mundvigene var det tid til at finde skygge og drikke! Efter en kort mad- og drikkepause maette vi tilbage i saunaen for at se resten af "Ghost Town", eller rettere, det vi nu orkede. Men efter kort tid begyndte jeg at hallucinere, for det saa bestemt ud til at Helle ved siden af mig var krop under en kaempe stor tomat der bare var proppet paa hendes skuldre; ingen hovede overhovedet! Saa var det slut, ned til bilen og op for airconen i "Det Blaa Lyn", saa hedeslaget kunne laegge sig. Men jeg havde tilsyneladende ikke hallucinationer, for Helles hoved VAR tilsyneladende en kaempe stor roed tomat der saa ud til at kunne eksplodere hvad tid det skulle vaere. Men plomper, hoved osv., blev sammen med os to, sig selv igen efter at airconen begyndte at virke efter hensigten; dejligt at vaere normal igen efter en tur i spoegelsesbyen.


Videre til Vegas og ikke flere oerkenstop, vi havde faaet varme nok......troede vi. Las Vegas er lige et par grader "koldere", men stadig i naerheden af de 45-50 grader i solen, saa det meste af tiden er vi indenfor i kulden paa alle de store, fantastiske hoteller og casinoer.



Det er nu tirsdag formiddag, og vi har vaeret her et par doegn allerede og set stort set alle de store hoteller og shows hotellerne har, inkl. soeroeverslaget ved Tresure Island, Vulanen paa Mirage, Springvandet ved Bellagio, Loeverne paa MGM osv. Udover det, saa er poolen paa vores hotel, Paris, et dejligt indslag et par timer om dagen. Det er godt nok en smule varmt, ikke underligt at man kan koebe faktor 80 solcreme i butikkerne. Saa selvfoelgelig tilbringes det meste af tiden i skyggen med en bog, men solen lokker ogsaa vores blege kroppen frem i lyset fra tid til anden.


Vi har endnu ikke vaeret ramt af Fortuna med hensyn til vores Casinobesoeg, men forhaebenlig vender lykken i dag/aften eller i morgen, ellers skal jeg pudse sko i Vegas de naeste 14 dage og Helle servere paa "Hooters" hver aften resten af ferien. Men vi haaber Lykken vender og smiler til os og saa er planen at pakke Lynet torsdag morgen og koere til Williams, taet ved Grand Canyon, med en afstikke til Hoover Dam. Og fredag morgen kl. alt for tidligt er det saa afgang til Grand Canyon for at trave den lille kloeft tynd og overnatte derude i en hytte. Op tidligt loerdag morgen og se solopgang. Hvad der saa sker derefter maa guderne vide......og selvfoelgelig Fru Fortuna.

Naa, rouletten, terningerne og ikke mindst Buffetten paa Wynn kalder (er blevet Las Vegas mester i 200 meter buffet paa tid).

Come on Shooter!
1 kommentarer | edit post

7. - 10. juli: Los Angeles og San Diego.

06.04 Nik
Foerste uge som forlovede :) Vi har faaet mange lykoenskninger hjemmefra, og glaeden over at skulle rejse sammen resten af livet er endnu ikke lagt sig.

Tirsdag den 7 juli begav vi os ud i LA for at se alle "Stjernerne". Men ak, desvaerre var de alle paa ferie, for ikke en eneste kendt fik vi set. Vi tog ellers en "Celeb tur" tur rundt i Beverly Hills og Hollywood, men udover huse tilhoerende Will Smith, Tom Cruise, "Rachel Greene", Aron Spelling (vi overvejede at byde paa hans hus, da det var til salg for kun 150 mio. $) og tusinde andre kendtes huse/slotte, blev det naermeste vi kom en kendt da vi var ved Micahel Jacksons palae, men det var nu mest billeder af ham, hvilket vel var godt det samme, for han er nok ikke helt frisk laengere. Meget sjovt at gaa paa "Walk of Fame" (der hvor alle stjernerne paa de kendte er placeret i fortorvet) lige netop den dag Michael Jackson skulle begraves, for der var en del opmaerksomhed ved netop lige hans fortorvssten. LA var en smule kaotisk lige netop denne dag; nok ikke saa underligt endda. Helle var dog en smule skuffet over at vi ikke rendte ind i nogen kendte og blev inviteret paa kaffe ved dem, saa vi tog da lige et par omgange paa egen haand op og ned ad Sunset Boulevard for at moede Bruce Willis eller Madonna, men med samme resultat. Saa hun maatte neojes med mig i Batmankostume da vi kom tilbage til hotellet........Ja ja, jeg ved hvad I taenker, men jeg udgoer faktisk en okay flagermus.

Aftenen blev tilbragt i Santa Monica hvor vi boede. Fedt omraede.

Onsdag den 8 juli.

Ikke mere Downtown LA til os; alt for meget trafik og for store afstande til stort set alt, saa dagen skulle bruges paa standene i Santa Monica og et kvarters gang derfra ad stranden paa Venice beach. Det var en succes! Mange har nok set "Hvide maend kan ikke dunke", men tro mig, det kan de! Langs stranden var der basketbaner, paddle tennisbaner og selvfoelgelig "muscle beach" Lige mine sportsgrene jo; saa mens Helle sad og heppede viste jeg lige de 2,10 meter hoeje moerke maend hvordan man dunker for derefter at mose de store gutter i baenkpres, i sandheden en stor, stor dag. Man kan ogsaa koebe en masse sjov tobak......men det fremgaar maaske allerede? Efter alle de succesoplevelser traengte vi til at slappe af med et par timer paa stranden efterfulgt af "Hangover" i biffen. Se den foer din nabo!! Det var alt for sjov en film:D.

Torsdag den 9 juli

Efter at have pakket "Det blaa lyn" gik turen videre fra LA til San Diego hvor vi er nu. Et par timer og wupti, saa var vi i San Diego. USS Midway, et hangar skip paa stoerelse med Lolland Falster blev besoegt og Helle er faktisk en ganske habil jagerpilot! Enooormt skib og meget interessant. Siden blev Gaslamp Quater gennemgaaet og vi maa nok sige at San Diego er lige vores type by, i hvert fald i forhold til LA som vi ikke var vildt imponeret af, med undtagelse af Santa Monica og Venice. Desuden fik vi tilbudt billetter til naeste Michael Jackson koncert af en hjemloes - flink fyr maa man sige "I got Michael Jackson tickets.....I got Michael Jackson ticteks....God humor eller skidt informeret, vi fandt aldrig ud af hvilken af delene, men vi morede os gevaldigt over det..

Desuden havde vi en mildest talt underlig aftensmad oplevelse paa en tapas restaurant! Lang historie, men vi endte med at dele ET glas vin til maden, som vi skulle dele.

Fredag den 10 juli.

Afsted til Seaworld og wuhuuuuuu det var fedt. Vi var til show med Willy (Shamu, som han hedder herovre), og han er altsaa en stor faetter. Seaworld skal bare opleves naar man er i San Diego. Vi fik set nogle fede shows, klappet rokker, padder, soestjerner og hoert hvor larmende en flok yderst sultene soeloever kan lyde. En rigtig fed dag, der sluttede med en tur i en ordentlig vandrutchebane - som vi begge proevede - jo jo Helle er blevet helt hjemmevant med de vilde coasters, efter hun satte sig ind i "The Mummy" i Universal i LA uden at vide hvad hun gik ind til.

Den sidste del af eftermiddagen og foerst paa aftenen brugte vi ved poolen og da solen forsvandt derfra, hoppede vi paa vaerelset, aabnede terassedoeren og slikkede sol til vi vaagnede nogle timer senere og gik paa opdagelse i Gaslamp Quarter efter en indisk restaurant. Fantastisk maaltid og vi kan skrive endnu en nationalitet paa listen over forskellige lande vi har besoegt gastronomisk.

Efter at vaeret kommet til den sydligeste af de store byer har vi proevet at give dem karakterer paa en skala fra 1-6 hvor New York som den absolut fedeste Amerikanske by vi har vaeret i er en klar 6er.

San Francisco: 5 tal

LA: 3 en halv (kommer kun derop pga Santa Monica og Venice)

San Diego: En stor 5 tal som Etta ville give med smil paa laeben.

Soendag er det videre til enten Palm Springs eller Las Vegas. I hvert fald ankommer vi til Vegas senest tirsdag.
2 kommentarer | edit post

3.- 6. juli: DE TRE F'ERS WEEKEND (FOEDELSDAG - 4 JULI - FRIERI)

03.59 Nik




Hej igen derhjemme.


Fredag den 3. juli fik vi vores bil i San Francisco (En Corolla - Det Blaa Lyn), og var parat til at indtage Highway One. Turen gik sydpaa via Monterey og endte op i Salinas hvor vi skulle overnatte. God start paa vores Road Trip, da turen nedad var fantastisk flot og trafikken var okay selvom det var weekenden op til 4 juli. Vi fik fejret Helles foedselsdag med maner; hun har vaeret soed, for vejret var glimrende.Loerdag morgen koerte vi fra Salinas tidligt og med maal i Santa Maria; dog med afstikkere til Carmel og Pismo Beach. Intet mindre end en FANTASTISK tur. Ruten kan naesten ikke beskrives, den skal opleves, for der var virkeligt laekkert. Vi stoppede ved et national park, hvor saeler, soeloever, pip-fugle mm kunne opleves i deres naturlige miljoer. Nikolai reddede en lille strandet baby sael, der var meget syg og daarlig.

Vejen snoede sig langs havet og op gennem det ene
bjerg efter det andet og gjorde naturligvis Helle ret saa koeresyg, men hun holdte ud og kunne ogsaa nyde den fantastiske tur.

Ved frokost tid gjorde vi holdt ved en restauranthelt ud til vandet omgivet af bjerge. Og da
frokosten var indhalleret faldt undertegnede paa knae (ja ja, de er af glas, jeg ved det, men de holdt nu til det alligevel) og friede til min elskede Helle. Heldigvis sagde hun JA! JUBIII!! Fantastisk foelelse i fantastiske omgivelser. Kunne ikke foregaa et bedre sted.
Helle - lige inden frieriet :) Fantastisk sted.

Lige efter....stadig lidt chokeret


Stadig i chok men total lykkelig!
Efterfoelgende
proevede vi at koere til Pismo Beach for at se fyrvaerkeri, da det jo var 4 juli, men ak, det var forgaeves. Pismo Beach var mildest talt kaos da vi ankom. Vi var tilsyneladende ikke de eneste med den ide, saa da det var umuligt at komme ind i byen med bil opgav vi og koerte direkte til Santa Maria hvor vi skulle overnatte. En stille og rolig by hvor 4. juli blev fejret paa diverse parkeringspladser. Familier havde medbragt grill, havestole og -borde og en masse fyrvaerkeri som alle var med til at skyde af.
Paa vej til Santa Maria gjorde vi holdt ved en strand hvor der skulle vaere soeelefanter - meget maerkelige dyr, som siger sjove lyde og lugter af raaddent tang og soevand - uhm..

Det ligner ham, men det er ikke Nikolai, der solbader :)

Soendag morgen kl. meget tidlig pakkede vi Det Blaa Lyn og koerte mod Los Angeles. Undervejs gjorde vi stop i foerst Solvang (underligt sted der skulle forestille at vaere dansk) hvos vi fik rundstykker!!:)

Herefter snoede vi os videre langs havet og ned til Santa Barbara, hvilket var et fantastisk sted med laekker strand, fine butikker og rigtig dejlig stemning. Sidst paa eftermiddagen ankom vi saa til LA, naermere bestemt Santa Monica hvor vi nu bor de naeste 4 dage.

Dagen i dag, mandag den 6 juli, er blevet tilbragt i Universal Studioes. Det var sjovt, dog lidt skuffende at der var saa faa forskellige forlystelser. Det hele lignede stort set hinanden. For lidt rutsjebaner;).


Og nu er jeg noedt til at smutte, for bilen skal flyttes, he he.


Apropos bil, saa er trafikken en smuuule mere...hmmm kompakt i byerne end vi lige er vant til.


Alt i alt gaar det som planlagt. Ingen uheld eller problemer overhovedet. Vi har det rigtigt godt og kunne ikke oneske os en bedre start paa turen end vi har faaet.


Ha det godt derhjemme til vi snakkes ved


Kaerlig hilsen


Helle og Nikolai (JEG SKAL GIFTES!!>>>WUUUUUUHUUUUUUU)
3 kommentarer | edit post