15-19 juli
Ondag den 15. juli var vores sidste dag i Las Vegas, og den blev tilbragt meget af tiden ved poolen og i casionet;). Desvaerre var heller ikke denne dag dagen hvor vi vandt millionen, i hvert fald ikke paa casionet, men det foeltes som vi vandt i buffetten paa Wynn senere; i hvert fald havde de IKKE overskud paa os paa den konto!
Torsdag den 16 juli.
Efter at have indtaget morgenmaden blev "Det blaa Lyn" pakket og GPSen indstillet paa Williams, byen som vi skulle overnatte i inden det fredag morgen var afgang derfra og til Grand Canyon Nationalpark (South Rim). Vi koerte de ca. 500 km. fra Vegas og til Williams, staerkt underholdt af Lisbeth Salander og Michael Blomkvist paa lydbaand i bilen. Endnu en fantastisk koeretur gennem skiftende landskab med oerken og bjerge som de dominerende faktorer. Da vi ankom til Williams (rigtig bette Amerikansk by hvor alle koerte i 4 hjulstraekkere og med en hund som eneste passager) torsdag eftermiddag, checkede vi ind paa vores hotel og fik os lidt at spise inden aftenen stod paa lidt afslapning og guideboeger saa vi vidste hvad fredagen i Grand Canyon skulle bruges til.
Fredag den 17 juli.
Fredag morgen kl. 6.30 var det op og afsted de sidste ca. 100 km til Grand Canyon. Vi ankom ved 9.00 tiden og begav os med det samme "ud paa eventyr" i Grand Canyon, da vores lodge hvor vi skulle sove for natten fredag til loerdag, ikke var klar foer om eftermiddagen. Op paa shuttlebussen og afsted ud og se det bette hul saa mange snakker om. Foerst til Yavapai Observations center, og her var udsigten fantastisk!! Det var slet ikke til at forstaa at noget saa stort findes, slet ikke naar man er fra lille Danmark. Det var meningen at vi skulle tage videre hen ad kanten og saa hike en tur ned i Grand Canyon, men vejret var simpelthen ikke med os; plus 40 grader. En ranger fraraedede os at hike da det var alt for varmt og derfor hverken rart eller helt ufarligt. Saa hvad goer den kloge saa?? Tja, det ved jeg ikke, men vi bestilte en tur med flyver fra lufthavnen og udover hullet; en tur i luften paa 45 min.
Da vi havde koert de ca. 10 min til Grand Canyon lufthavn ventede der os dog en overraskelse. Ja, vi vidste at flyvet nok ikke var en Jumbojet, men altsaa, vi troede sgu ikke at det var et "fly" paa stoerelse med min gamle Obel Corsa, mat roed, fra 1987. Der var endda bedre benplads i Corsaen vil jeg mene. Men piloten mente dog vi var heldige at skulle helt alene med ham op i den bette aeske. Ind bag i aesken og saa var det ellers afsted. DEN LETTEDE!! Aaaah gud, det var saa ikke vores plan, vi haebede bare han ville give os en lille rundvisning paa landspladsen, men ak nej! De naeste 3 kvarter var vores liv i haenderne paa den pilot, der tilsyneladende var lidt aeldre end flyet. Det var mit og pilotens held, at flyvet var saa lille og pladsen saa trang at Helles arme naermest var fixeret ned langs siden, ellers tror jeg ikke hun havde toevet med at udleverer lussinger og overtage flyet og lande det. Og det skal sige at jeg havde samme tanker; jeg troede jeg skulle doe. Nu er hoejder jo ikke min staerke side og naar man saa sidder saa langt oppe i en gammel skralderkasse der hopper rundt som en hoppebold paa asfalt, saa er det man taenker over hvorfor pokker man i det hele taget begav sig derop til at starte med? Men nu vi var kommet derop, saa var det jo bare at nyde udsigten og proeve at suge det hele til sig. Og hvilken udsigt det var, det var det hele vaerd, ogsaa de efterfoelgende 20 timer ved psykologen der venter naar vi kommer hjem.
Vi haabede det, men havde ikke forventet det, vi landede faktisk igen, og det i hel stand! Det var som at blive foedt paa ny og som at faa verdens stoerste julegave.
Derefter begav vi os tilbage til Grand Canyon og op for at se de sidste 9 udsigtspunkter og solnedgang ved Hopi point inden solnedgang. Fantastisk oplevelse og endnu smukkere og mere fantastisk end vi havde forestillet os. Det var et syn som er alle forundt.
Da vi havde besluttet at vi skulle se solopgang loerdag morgen ved Yaki point, var det tidligt i seng for at staa op loerdag morgen kl. 4.15. Saadan ville det vaere de naeste par dage, saa der blev vendt lidt op og ned paa doegnrytmen. Godnat!
Mere foleger snarest om de foelgende dage, og isaer billeder!!
Åh Gyyyyyyyt I oplever meget :)
Hold nu op, hvor er det fedt at følge med i det hele!
Meeeen.... Nu SAVNER vi jer altså også helt vildt!
Kommer I snart hjem og leger skinke-bh og skrævsuppe?
Eller skal vi bare snart spise sushi og kødsauce igen?
Vi glæder os rigtig meget til at være sammen med jer en hel lang (og vildt tør!!!) uge på Skanderborg - lige om lidt.
Denne gang uden hverken sygdom, tårer eller døende bedsteforældre... Ej, det må man ikke spøge med... Men i år skal den fanme have gas :)
Pas på jer selv, hinanden og nyd de sidste dage... Og kom så snart hjem, ikke? Vi skal jo se ringen :)
Love you!
Knus Mads og Ditte
Hej soede jer!
Hvor er det dejligt at faa hilsner hjemmefra!
Vi er snart klar paa suppe og bh leg, vi rejser hjem onsdag og lander i DK torsdag aften. Vi er ogsaa super klar til Skanderborg - jeg tager med ned og slaar telt op mandag nat - hvilke planer har i lagt? Jeg skal ogsaa slaa Asgers telt op, saa han kommer ogsaa til at bo i naerheden i aar og ikke i Vrold :)
Haaber vi kan finde ud af noget med teltene - kunne vaere super cool. Hvornaar regner i med at tage derned?
KRAM!
Hej smukkesen
Det bliver godt at få jer hjem :)
Jeg tror også, vi tager derned mandag nat eller meget tidligt tirsdag morgen.
Vi vil rigtig gerne bo tættere på jer i år... Nok ikke lige i midten af alle de fulde baileys-fyre - men bestemt tættere på en jorddalen, hvor vi lå sidst :)
Fedt, at Asger også kommer tilbage fra Vrold!
JEG GLÆDER MIG!!
Nyd de sidste dage i fulde drag!
Tusind knus
Ditte