Tirsdag den 22 juli
Efter en god nats soevn i Lee Vinning koerte vi ind i Yosemite og havde retning mod Yosemite Village ca. 100 km. inde i Nationalparken. Vi havde paa dette tidpunkt set mange egern, men denne dag skulle dog vise sig at blive skaebnensvanger for et af disse. Denne gang var det ikke et dyr der overfaldt os (noget med en roed kaempe doedsmyre sidste aar), men os der fik en traumatisk oplevelse. Et egern sprang ud foran "Det Blaa Lyn" og SMASK.....Den var totalt flad og var faktisk gaaet ud af sit gode skind, bogstaveligt talt. Da vi kunne se og laese os til at denne Park var maal for mange mennesker, baade Amerikanere og turister, var vi tidligt paa faere denne morgen. Der var ikke mange da vi ankom, men efter en 2 timers guided tur rundt i Villagen paa en form for aaben lastbil, hvor vi desvaerre ikke fik set bjoerne, men blev paakoert af en bil, dog uden personlige skader, kom vi tilbage til en dal der var mildt sagt overfyldt med folk og hede. Saa et vandfald var vores maal (Nordamerikas hoejeste og verdens 3. hoejeste). Det var utroligt flot, dog mest paa afstand, for da vi kom op til foden af det var det svaert at se selve vandet for bare mennesker. Det var rart at faa svalet fusserne og faa lidt koeling i kroppen dog.
Heldigvis fik vi set en masse af Yosemite paa vejen ind gennem Parken da der ikke var saa mange mennesker. Vi besluttede efter turen til vandfaldet at forlade Villagen, da der var for mange mennesker og fordi vi havde utrolig mange ting vi gerne ville naa at se i det Nordlige Californien inden det var retur til San Francisco, hvor bilen skal afleveres soedag den 26. juli. Men inden da maatte vi se Kaempe traerne i den sydlige del af parken; Redwood-traeerne der bliver flere tusinde aar gamle, over hundrede meter hoeje og meget, meget store i omkreds. Det var saa ogsaa nogle kaempe faetre vi moedte, altsaa traererne. Det var naremest uvirkeligt at staa ved foden af saadan et kaempe trae.
Om aftenen koerte vi videre til Modesto for at sove paa vores videre faerd mod det Nordlige Californien.
Onsdag den 23 juli.
Onsdagen tog vi en afstikker syd for San Francisco, for at se Winchester Mystery House, inden resten af turen i bil skulle tilbringes nord for San Francisco med at se bl.a. Napa Dalen, Muir Woods og Muir beach.
Winchester Mystery House er saa en saer omgang. Aldrig hoert om det foer, men huset var meget underligt som navnet ogsaa siger. Fru Winchester (svigerdatter til ham der lavede winchster riflerne og grundlaeggeren af Winchester Company) arvede ca. 20 millioner dollars i 1880 da hendes mand og davaerende direktoer for frimaet pludselig doede (nogle aar foer var deres eneste barn doed efter ca. en maends levetid) og hun forvaltede saa en stor del af formuen paa at ombygge deres hus i hele 38 aar, doegnet rundt, her dag og uden afbrydelse! Hun havde faaet besked paa at huset skulle vaere under ombygning uafbrudt resten af hendes liv af en sandsigerske, da de "The Gun that won the West", altsaa Winchesteren, var hjemsoegt af de doede sjaele (indianerne). Hun hyrede saa haandvaerkere i 38 aar og udgjorde selv arkitekt, hvilket der kom 160 vaerelser, 15? badevaerelser m.m. ud af. Nogle af doerere var der en vaeg bag, trapper foerte ned til....ingenting osv. osv. Hun brugte ca. 6 millioner dollars paa dette startende i 1882 og 38 aar frem til hun doede. De 20 milioner hun havde dengang svarede vel til Bill Gates formue i dag. Underlig kone og underlig tur.......
Resten af dagen stod paa mad og shopping i San Jose.
Derefter bedrog vi videre til Napa, hvilket skulle vise sig at vaere et fantastisk valg.
Efter en god nats soevn i Lee Vinning koerte vi ind i Yosemite og havde retning mod Yosemite Village ca. 100 km. inde i Nationalparken. Vi havde paa dette tidpunkt set mange egern, men denne dag skulle dog vise sig at blive skaebnensvanger for et af disse. Denne gang var det ikke et dyr der overfaldt os (noget med en roed kaempe doedsmyre sidste aar), men os der fik en traumatisk oplevelse. Et egern sprang ud foran "Det Blaa Lyn" og SMASK.....Den var totalt flad og var faktisk gaaet ud af sit gode skind, bogstaveligt talt. Da vi kunne se og laese os til at denne Park var maal for mange mennesker, baade Amerikanere og turister, var vi tidligt paa faere denne morgen. Der var ikke mange da vi ankom, men efter en 2 timers guided tur rundt i Villagen paa en form for aaben lastbil, hvor vi desvaerre ikke fik set bjoerne, men blev paakoert af en bil, dog uden personlige skader, kom vi tilbage til en dal der var mildt sagt overfyldt med folk og hede. Saa et vandfald var vores maal (Nordamerikas hoejeste og verdens 3. hoejeste). Det var utroligt flot, dog mest paa afstand, for da vi kom op til foden af det var det svaert at se selve vandet for bare mennesker. Det var rart at faa svalet fusserne og faa lidt koeling i kroppen dog.
Heldigvis fik vi set en masse af Yosemite paa vejen ind gennem Parken da der ikke var saa mange mennesker. Vi besluttede efter turen til vandfaldet at forlade Villagen, da der var for mange mennesker og fordi vi havde utrolig mange ting vi gerne ville naa at se i det Nordlige Californien inden det var retur til San Francisco, hvor bilen skal afleveres soedag den 26. juli. Men inden da maatte vi se Kaempe traerne i den sydlige del af parken; Redwood-traeerne der bliver flere tusinde aar gamle, over hundrede meter hoeje og meget, meget store i omkreds. Det var saa ogsaa nogle kaempe faetre vi moedte, altsaa traererne. Det var naremest uvirkeligt at staa ved foden af saadan et kaempe trae.
Om aftenen koerte vi videre til Modesto for at sove paa vores videre faerd mod det Nordlige Californien.
Onsdag den 23 juli.
Onsdagen tog vi en afstikker syd for San Francisco, for at se Winchester Mystery House, inden resten af turen i bil skulle tilbringes nord for San Francisco med at se bl.a. Napa Dalen, Muir Woods og Muir beach.
Winchester Mystery House er saa en saer omgang. Aldrig hoert om det foer, men huset var meget underligt som navnet ogsaa siger. Fru Winchester (svigerdatter til ham der lavede winchster riflerne og grundlaeggeren af Winchester Company) arvede ca. 20 millioner dollars i 1880 da hendes mand og davaerende direktoer for frimaet pludselig doede (nogle aar foer var deres eneste barn doed efter ca. en maends levetid) og hun forvaltede saa en stor del af formuen paa at ombygge deres hus i hele 38 aar, doegnet rundt, her dag og uden afbrydelse! Hun havde faaet besked paa at huset skulle vaere under ombygning uafbrudt resten af hendes liv af en sandsigerske, da de "The Gun that won the West", altsaa Winchesteren, var hjemsoegt af de doede sjaele (indianerne). Hun hyrede saa haandvaerkere i 38 aar og udgjorde selv arkitekt, hvilket der kom 160 vaerelser, 15? badevaerelser m.m. ud af. Nogle af doerere var der en vaeg bag, trapper foerte ned til....ingenting osv. osv. Hun brugte ca. 6 millioner dollars paa dette startende i 1882 og 38 aar frem til hun doede. De 20 milioner hun havde dengang svarede vel til Bill Gates formue i dag. Underlig kone og underlig tur.......
Resten af dagen stod paa mad og shopping i San Jose.
Derefter bedrog vi videre til Napa, hvilket skulle vise sig at vaere et fantastisk valg.
Send en kommentar